“An American Haunting” begynder i nutiden. Elisabeth er netop blevet skilt og er sammen med sin teenagedatter flyttet ind i et gammelt hus. Her finder datteren en dagbog fra midten af 1800-tallet, som Elisabeth begynder at læse. Dagbogen beretter om The Bell Witch, og om de grufulde hændelser der udspillede sig i huset for omkring 200 år siden.
Herefter springer filmen tilbage i tiden, hvor vi møder John Bell (Donald Sutherland), som bor sammen med sin hustru (Sissy Spacek) og deres to børn John og Betsy. John er blevet viklet ind i en dårlig ejendomshandel med sin nabo – og påståede heks – Kathe Batts. Selvom Kathe vinder i retten, nedkalder hun en forbandelse over John – og over hans yndling, datteren Betsy.
Herefter starter et mareridt for familien, hvor især Betsy udsættes for hjemsøgelsen af et ondt væsen, der udover at give hende mareridt også fysisk mishandler hende. Familien søger hjælp hos både præst og skolelæreren, men lige lidt hjælper det. Og mens Betsy plages, bliver John mere og mere syg. Men hvad er det væsenet vil?
Filmen slutter tilbage i nutiden, hvor fortidens synder måske er ved at blive gentaget.
Ifølge Classic-Horror.com afviger filmen fra legenden i forklaringen på hjemsøgelsen, og jeg vil derfor ikke komme nærmere ind på den, udover at sige at jeg ikke fandt den voldsomt overraskende. I det hele taget var jeg ikke så imponeret over “An American Haunting”, som bygger på Brent Monahans bog ”The Bell Witch: An American Haunting” om den veldokumenterede hjemsøgelse af Bell familien fra Red River, Tennessee mellem 1817 og 1821.
Der er gode takter i filmen, f.eks. er Donald Sutherland jo altid værd at se, men for mig kammer historien lidt for meget over i scener med Betsy, som ryster i sengen og ser mærkelige syner, uden at der sker en egentlig udvikling. Slutningen trækker desværre også ned for mig, da den hverken overrasker eller skræmmer. Derudover er Rachel Hurd-Wood også sat på en nærmest umulig opgave som Betsy, for Ashley Bells præstation i “The Last Exorcism” hvor hun spiller den besatte Nell, er ikke nem for andre skuespillere at efterfølge.
Alt i alt en lidt trist affære som Classic-Horror.com slutter sin omtale af således: “Beyond those two performances though, the film slides downhill quickly. The weak attempt to jam this narrative into a contemporary context never works because not enough time is devoted to the modern family. When the film resorts back to their problems, we’ve already forgotten them and their relevance … Perhaps most importantly, the ghost and its conjurer, the neighbor-witch, are never developed as characters either. We know virtually nothing about this woman and her magical ability to conjure ghosts, but we should, since she is essentially the catalyst of the horror. We also know very little about the ghost and rarely ever see it. Subsequently, this ghost was one of the least terrifying I’ve seen in awhile. About 90% of the film unfolded like a grammar school fright fest: no real character development, no real plot, etc…just an excuse to show off some pretentious camerawork to hopefully scare people.”
Instruktør: Courtney Solomon
Udgivelsesår: 2005