Quantcast
Channel: Jette, Forfatter på Gyseren
Viewing all articles
Browse latest Browse all 1047

Mørke af Rikke Schubart

$
0
0

Mørke_SchubartTilbage i 2008 udgav Rikke Schubart første bind i sin trilogi om vampyren Natascha og søsteren Helene. Jeg husker “Bid” som underholdende uden dog at føje noget nyt til vampyrmyten. Nu, seks år efter, vender hun tilbage med bind to, og selvom der er gået lang tid, siden jeg læste første bind, sørger Schubart for at læseren ret hurtigt får genopfrisket de vigtigste punkter fra “Bid”, uden at det kommer til at virke påklistret. Jeg vil dog alligevel anbefale, at man læser bind et først for at få det største udbytte af serien.

I slutningen af bind et flygter Natascha sammen med Helenes mand, Anders, som også er blevet til en vampyr. Sammen med dem er Rosa, Helene og Anders 12-årige datter. Nataschas ønsker at gøre Rosa til vampyr for at bruge hende i sin plan om at skabe sin egen vampyrklan og gøre op med det etablerede vampyrsamfund.

Men Helene har ikke opgivet håbet om at redde Rosa. Sammen med dennes veninde Asta og den italienske retsmediciner Maria (som begge blev forvandlet til vampyrer i bind et) forfølger hun parrets spor til Polen, efter en tur omkring London hvor de møder sandsigeren Peter Lee.

Også den italienske kommissær Croce, der i bind et forfulgte Natascha til København, er på sporet af parret uden dog at have nogen anelse om, hvad han har med at gøre. Han tror stadig, at der er tale om seriemordere, som er medlemmer af en form for sekt, der kræver blod.

Undervejs i den intense jagt gennem Europa får vi også præsenteret en lovende vampyr-mytologi. Nataschas skaber, Mahmêt, er Tegnbærer for De Vise, et råd på 13 vampyrer (som i øvrigt tæller ganske underholdende navne). Rådet styrer vampyrsamfundet efter fire bud givet af De Oprindelige, bl.a. med det formål at holde balance mellem vampyrsamfundet og menneskene. Nataschas mange brud på buddene får Mahmêt til at indse, at et opgør er på vej, og han samler rådet for at få hende stoppet. Men det er lettere sagt end gjort – og så er der også lige sagen om profetien om den udvalgte …

Handlingen her i bind to er langt mere kompleks end i første bind, hvilket absolut er positivt ment, for historien er stadigvæk actionfyldt og underholdende. Idéen om at flytte handlingen til Polen, hvor der også trækkes tråde tilbage til 2. verdenskrig, virker rigtig godt, og er med til at gøre stemningen i romanen mere dyster og ubehagelig.

Samtidig føler jeg mig vældig underholdt af Schubarts mange vampyr-referencer, hvor navnevalget til Helene Mina Greve blot er en af de mere åbenlyse. Men det vil andre måske ikke synes er lige så sjovt.

Alt i alt har Rikke Schubart hævet niveauet en tand (hø hø) her i “Mørke” i forhold til “Bid”, hvilket tegner yderst lovende for bind tre, “Engel”, der er sat til at udkomme i efteråret 2015.

Læs mere på Rikke Schubarts hjemmeside

Udgivelsesår: 2014
Omslag: Boglayout.dk

Også omtalt på Bogrummet.dk

 


Viewing all articles
Browse latest Browse all 1047

Trending Articles


Grand galla med gull og glitter


Psykiater Tonny Westergaard


Jav Uncensored - Tokyo-Hot n1002 Miyu Kitagawa


Moriya Suwako (Touhou)


BRODERET KLOKKESTRENG MED ORDSPROG 14 X 135 CM.


Naruto Shippuden Episode 471 Subtitle Indonesia


Fin gl. teske i sølv - 2 tårnet - stemplet


Kaffefilterholder fra Knabstrup


Anders Agger i Herstedvester


Onkel Joakims Lykkemønt *3 stk* *** Perfekt Stand ***


Sælges: Coral Beta/Flat (Højttaler-enheder)


Starwars landspeeder 7110


NMB48 – Durian Shounen (Dance Version) [2015.07.15]


Le bonheur | question de l'autre


Scope.dk som agent?


Akemi Homura & Kaname Madoka (Puella Magi Madoka Magica)


Tidemands taffel-marmelade julen1934+julen 1937+julen 1938.


Re: KZUBR MIG/MMA 300 zamena tranzistora


Analyse 0 mundtlig eksamen


DIY - Hæklet bil og flyvemaskine