Quantcast
Channel: Jette, Forfatter på Gyseren
Viewing all articles
Browse latest Browse all 1047

Don’t Look Up

$
0
0

Ifølge en gammel legende tegnede en sigøjnerkvinde i middelalderen en pagt med Beng (djævelen), som gav hende en magtfuld mand mod at Beng fik hendes første barn. Men barnet – pigen Matya – blev dræbt af landsbyboerne. I 1928 besluttede den ungarske instruktør Bela Olt så at filme historie om Matya med den ledende sigøjnerskuespillerinde Lila Kis i hovedrollen. Men filmen var forfulgt af uheld, og før den blev færdig, forsvandt instruktøren, og tilbage blev kun enkelte stillbilleder fra filmen.

I nutiden er instruktøren Marcus Reed dybt fascineret af historien om Matya. Han har visioner om historien og Bela Olts film, og sammen med produceren Josh Petri drager han til Rumæninen for at genindspille filmen på Olts location. Der går dog ikke længe, før filmen rammes af uheld, og Marcus’ hallucinationer tager til.

Eli Roth har en cameo i filmen som Bela Olt, og i ekstra-materialerne roser han i høje vendinger Fruit Chan.

Hiroshi Takahashi, som har skrevet manuskriptet til denne genindspilning af Hideo Nakatas film “Joyû-rei” fra 1996, skrev også manuskriptet til “Ringu“. Jeg har ikke set “Joyû-rei”, så jeg ved ikke, hvor tæt den ligger herpå, men kinesiske Fruit Chan kender jeg fra Dumplings-segmentet fra “Three Extremes“.

Et langt stykke hen ad vejen synes jeg vældig godt om “Don’t look up”, som indeholder masser af underspillet uhygge og ikke forfalder til at vise “lynlåsen” med det samme. Chan bruger både skæve kameravinkler og farvesætningen som gode medspillere i historien, og flere af de mindre roller er udfyldt på fornem vis. F.eks. er jeg vild med Lothaire Bluteau, som spiller sigøjneren Grigore. Han har en ustyrlig morsom dialog, hvor han beskriver forskellen på sig selv og Frankensteins hjælper Igor, men er i det hele taget overbevisende. Også Henry Thomas, som spiller den emsige producer Josh, der vil gøre alt for at få filmen færdig, er yderst velspillende.

Desværre er Reshad Strik ikke særligt overbevisende i hovedrollen som Marcus. Det er Uncle Creepy fra DreadCentral helt enig med mig i, og slutter sin anmeldelse af filmen således: “Don’t Look Up” is a very Asian film sprinkled with American flavor that never quite rises to the occasion that it should have. Not even the most powerhouse of directors can save a movie if its actors aren’t up to snuff, but wow does Fruit give it a go. If you’re a fan of Chan’s films, then this is a must-see flick if only for a sampling of just how visionary he can be. Everyone else may not want to look up, down, left, right, or at all for that matter.

Instruktør: Fruit Chan
Udgivelsesår: 2009
Genindspilning af Joyû-rei
Tagline: Fear Comes From Above


Viewing all articles
Browse latest Browse all 1047

Trending Articles


Grand galla med gull og glitter


Psykiater Tonny Westergaard


Jav Uncensored - Tokyo-Hot n1002 Miyu Kitagawa


Moriya Suwako (Touhou)


BRODERET KLOKKESTRENG MED ORDSPROG 14 X 135 CM.


Naruto Shippuden Episode 471 Subtitle Indonesia


Fin gl. teske i sølv - 2 tårnet - stemplet


Kaffefilterholder fra Knabstrup


Anders Agger i Herstedvester


Onkel Joakims Lykkemønt *3 stk* *** Perfekt Stand ***


Sælges: Coral Beta/Flat (Højttaler-enheder)


Starwars landspeeder 7110


NMB48 – Durian Shounen (Dance Version) [2015.07.15]


Le bonheur | question de l'autre


Scope.dk som agent?


Akemi Homura & Kaname Madoka (Puella Magi Madoka Magica)


Tidemands taffel-marmelade julen1934+julen 1937+julen 1938.


Re: KZUBR MIG/MMA 300 zamena tranzistora


Analyse 0 mundtlig eksamen


DIY - Hæklet bil og flyvemaskine