Quantcast
Channel: Jette, Forfatter på Gyseren
Viewing all articles
Browse latest Browse all 1044

Broderskabet af Ole Clifford

$
0
0

broderskabet_ole_cliffordFascinerende, men meget lang spændingsroman om tempelriddere, hemmelige loger og økonomisk kriminalitet

Ole Clifford har efterhånden en del bøger bag sig. Jeg har længe ønsket at læse ham, da hans historier ofte tager udgangspunkt i historiske facts, som han så spinder en spændingsroman over.

Broderskabet er anden del i hans Kætter-trilogi, der startede med Katharerne (2013), og slutter med Galileo som endnu ikke er udkommet. Jeg må straks indrømme, at jeg ikke har læst Katharerne. Det følte jeg nu ikke som et handicap, da Clifford i sit forord giver en indføring til de vigtigste personer og begivenheder. Forordet indeholder også spændende oplysninger fra Cliffords researcharbejde i forbindelse med Kætter-trilogien.

Romanen fortælles i to spor. Dels følger vi i nutiden hackeren Mikkel Halvorsen, der sammen med sin ven Victor Thomsen, ansættes til et researcharbejde for et schweizisk broderskab af anonyme milliardærer, der kalder sig Fraternité Croix Blanche. De ønsker en tilbundsgående undersøgelse af tempelridderne, og hvorfor de faldt i unåde hos den franske konge i 1314, hvorefter ordenen forsvandt. Samtidig skal Mikkel og Victor også undersøge det schweiziske broderskab, som muligvis er blevet infiltreret.

Det andet spor udspiller sig i 1300-tallet, hvor de 9 oprindelige tempelriddere er hjemvendt fra korstogene. Med sig bringer de en himmelmekanisme, der kan forandre verden, men som også kan gøre dem til kættere. Vi følger den unge væbner, Bertrand Bergeron, som optages i tempelridder-ordenen og sendes på en vigtig mission til Montsaunès.

På mange måder er Broderskabet en virkelig spændende fortælling. Tempelriddernes historie er fyldt med mysterier, og det er interessant at følge Cliffords tanker vedrørende de bornholmske rundkirker; ordenens opfindelse af et komplekst banksystem osv. Ligeledes er det i nutiden fascinerende at følge Mikkel og Victors research, som trækker tråde til finanskrisen og afslører muligheder, som jeg aldrig havde forestillet mig. I det hele taget er romanen fyldt med interessante facts – som f.eks. at kvinder først fik stemmeret i Lichtenstein i 1984! – og er på den måde et godt og underholdende bekendtskab.

Når jeg alligevel ikke er helt oppe at ringe, er det simpelthen fordi, Broderskabet bliver alt for lang. Krydsklipningen mellem de to spor er beregnet på at skabe spænding for læseren, og det virker også delvist. Men bl.a. hele kærlighedshistorien mellem Bertand og Bellisente trækker efter min mening for langt ud og burde være forkortet væsentlig. Havde Broderskabet været på 439 sider i stedet for 639 sider, ville jeg have givet 4 stjerner. Nu må den desværre nøjes med 2.

(anmeldt til Bogrummet.dk)

Om bogen:

Udgivelsesår: 2016
Forlag: Alhambra, 639 sider
Omslag: Maija Hejgaard

Indlægget Broderskabet af Ole Clifford blev vist første gang den Gyseren.


Viewing all articles
Browse latest Browse all 1044

Trending Articles


Grand galla med gull og glitter


Psykiater Tonny Westergaard


Jav Uncensored - Tokyo-Hot n1002 Miyu Kitagawa


Moriya Suwako (Touhou)


BRODERET KLOKKESTRENG MED ORDSPROG 14 X 135 CM.


Naruto Shippuden Episode 471 Subtitle Indonesia


Fin gl. teske i sølv - 2 tårnet - stemplet


Kaffefilterholder fra Knabstrup


Anders Agger i Herstedvester


Onkel Joakims Lykkemønt *3 stk* *** Perfekt Stand ***


Sælges: Coral Beta/Flat (Højttaler-enheder)


Starwars landspeeder 7110


NMB48 – Durian Shounen (Dance Version) [2015.07.15]


Le bonheur | question de l'autre


Scope.dk som agent?


Akemi Homura & Kaname Madoka (Puella Magi Madoka Magica)


Tidemands taffel-marmelade julen1934+julen 1937+julen 1938.


Re: KZUBR MIG/MMA 300 zamena tranzistora


Analyse 0 mundtlig eksamen


DIY - Hæklet bil og flyvemaskine